Sommerkursus: Klassisk tegning - natur og dyr - for begyndere, let øvede og øvede

SOMMERKURSUS:
Klassisk tegning - natur og dyr

Uge 27: 1.-5. juli 2024

Klassisk tegnekursus for dig, der holder af at tegne natur, landskab, dyr og fugle. For begyndere, let øvede og øvede.

[ Tilmelding nederst på siden ]

Om kurset:

På sommerens tegnekursus kommer du til at fordybe dig i klassiske tegneteknikker, hvor vi blandt andet vil studere nogle af de teknikker, som de gamle mestre benyttede sig af. Dine øjne vil blive åbnet for en ny måde at se på og ikke mindst - forholde dig til det, du ser. Vi tegner naturligvis i fri hånd.

Temaet for denne uge er som nævnt: Natur og dyr. Vores base vil være atelieret og den meget smukke og maleriske baggård med huse fra 1600-tallet. Vi skal naturligvis ud og tegne i naturen ved skov og strand syd for Aarhus, hvor der er mange spændende landskaber og motiver. Dette gør vi om tirsdagen (landskab) og om onsdagen (dyr i naturen).

Tirsdag og onsdag vil vi starte i atelieret med en introduktion til dagens emne og en let tegneøvelse. Herefter pakker vi tegnegrejet og tager bussen ud til destinationen. Husk vandflaske, madpakke og lidt penge til bussen.

De to sidste dage tegner vi i atelieret. Torsdag er emnet fugle (vi har en pæn samling af udstoppede fugle). Ugen slutter af med at tegne botaniske motiver, hvor vi kigger nærmere på nogle af de gamle teknikker og raderinger.

På sommerkurset vil du også blive introduceret til den franske kunstner Charles Bargues klassiske tegneteknikker. Charles Bargue (1826-1883) udviklede det klassiske tegnekursus 'Cours de dessin', som flere udenlandske kunstakademier og kunstnere den dag i dag stadig studerer og arbejder efter.

Ugen er delt op således:

  • Dag 1: Træning i forskellige tegneteknikker (fra skitse til færdiggørelse)
  • Dag 2: Landskab (blyant, tusch samt evt. akvarel)
  • Dag 3: Dyr i naturen (blyant og tusch)
  • Dag 4: Fugle (blyant, kul samt evt. akvarel)
  • Dag 5: Botanik (blyant, tusch samt evt. akvarel)

Kurset har fokus på:

  • Iagttagelsestegning
  • Skitsetegning ("block-in"-teknik)
  • Afstande, linjer, retning, flader, valeur og form
  • Nedbryde det komplekse til simple linjer
  • Positive og negative rum
  • Lys og skygge
  • Redskaber og teknik.

Torsdag aften:

  • Italiensk middag med kulinariske lækkerier fra vores nabo - den italienske købmand Il Mercatino.

Undervisningen har fokus på din personlige udvikling - og give dig indsigt og redskaber, så du kan udvikle dine færdigheder.

Niveau:
Begyndere, let øvede og øvede.
Undervisningen tilpasses den enkeltes niveau.

Antal deltagere:
Der er plads til 10 deltagere på holdet.

Materialer:
Brug af materialer* er inklusiv i prisen: Tegne- og akvarelpapir, blyanter, tush, akvarelfarver, pensler, knetgummi, natursvampe, køkkenrulle m.m.

Tidsrum:
Mandag-fredag kl. 10:00-16:00.
Der er morgenkaffe/-te hver dag kl. 09:45.
Derudover kan atelieret benyttes mandag-onsdag til kl. 18:00.

Mødetid 1. gang:
Mandag 1. juli 2024 kl. 09:30

Pris:
Kr. 3.975,- inkl. brug af materialer*, kaffe/te samt italiensk middag med vin torsdag aften.

Kursussted:
PS Art Gallery/PS Kunstskole
Mejlgade 16b st.
8000 Aarhus C

Underviser:
Peter Simonsen, billedkunstner/portrætmaler

Tilmelding

I tilfælde af problemer med 'Tilmeldingsformularen'.
Send i stedet SMS 2334 3298.

Området:

Galleriet og kunstskolen er beliggende i én af Aarhus’ ældste og meget maleriske baggårde med huse tilbage fra 1600-tallet. Området er Latinerkvarteret med hyggelige cafeer og restauranter ad libitum. Du kan ikke undgå at mærke historiens vingesus, når du går ind gennem porten og hen over de toppede brosten til det gule baghus med det grønne bindingsværk. Vi ligger et stenkast fra Domkirken og Havnen.

Forslag til overnatning:

Oversigt med hoteller, Bed & Breakfast m.m.

Kursusoversigt:

Alle kurser...
Sommerkurser...

Akvarelkursus for begyndere og let øvede Akvarelkurser og klassisk tegning i frihånd

FÅ TILSENDT KURSUSOVERSIGT 2024

Kurset tilpasses den enkeltes niveau.

Indsigt og redskaber.

Inspirerende undervisning.

Tid til dig.