Malekursus i Aarhus - sommerkursus 'Det ekspressive maleri' - for begyndere og øvede

SOMMERKURSUS:
Det ekspressive maleris fascinerende verden

Uge 26: 24.-28. juni 2024
FÅ PLADSER

Kreativt malekursus hvor du virkelig kan udforske det ekspressive billedsprog. Farver og symbolik. Figurativt og abstrakt. Tid til dig, tid til fordybelse.

[ Tilmelding nederst på siden ]

Om kurset:

Oplev en kreativ sommer, hvor du har god tid til at fordybe dig og dykke ned i det ekspressionistiske maleris fascinerende verden.

Malerier inden for den ekspressionistiske stilart kan både være figurative og abstrakte. Malerierne er ofte udført i et fortællende billedsprog, hvor udtryksmidlerne i malerierne er farver, farvesymbolik, fortolkning og følelser. Udgangspunktet er det indre.

I løbet af de fem dage skal vi arbejde med billedkomposition, farvernes betydning, brugen af kolde farver kontra varme, de komplementære farvers anvendelse og virkning, stemning og udtryk m.m.

Du kommer igennem hele processen i maleriet fra den tidlige idé og skitse, opbygning, komposition, farvepaletten - til at arbejde med at gå ind i dig selv for at kunne skabe fortællingen og udtrykket i billedet. Du får mulighed for at arbejde med forskellige redskaber som kul, tegnekridt, pensel, paletkniv med mere. Og du kan benytte olie-, akryl- og akvarelfarver alt efter lyst og temperament. Ligeledes vil du under sommerkurset opleve, hvilken indflydelse fx musikken har på den skabende proces... og at gå ind i dig selv for at kunne skabe dit personlige udtryk.

Som inspiration vil vi studere nogle af de gamle mestre indenfor ekspressionismen, der som kunstretning inden for billedkunsten blev født i Tyskland og Frankrig i begyndelsen af 1900-tallet. Blandt nogle af de berømte ekspressionister var Vincent van Gogh, Edvard Munch, Henri Matisse, August Macke, Emil Nolde, Egon Schiele, Lucian Freud m.fl.

Udover den daglige undervisning, vil Peter stå til rådighed ifm. personlig rådgivning.

Hele ugen vil galleriet fungere som atelier. Mandag, tirsdag og onsdag aften vil du efter dagens undervisning kunne arbejde på egen hånd i atelieret til kl. 18:00.

  • Torsdag aften:
    Italiensk middag med kulinariske lækkerier fra vores nabo - den italienske købmand Il Mercatino.

Vi lægger vægt på, at udfordre dig gennem spændende øvelser og nytænkende undervisning, hvor der er tid til dig, dine ønsker og udvikling.

Vi vil gerne flytte dine grænser, så når vi evaluerer fredag eftermiddag... er du tanket godt op med masser af ny viden, inspiration, indtryk og lyst til at arbejde videre, når du kommer hjem.

Sommerkurset foregår i Aarhus.

Niveau:
Begyndere, let øvede og øvede.
Undervisningen tilpasses den enkeltes niveau.

Antal deltagere:
Der er plads til 10 deltagere på sommerkurset.

Materialer:
Brug af materialer* er GRATIS: Tegneplader, staffelier, tegnepapir, akvarelpapir, akrylpapir, blyanter, kul, pastelfarver, olie*-, akryl- og akvarelfarver, pensler, paletknive med mere.

Lærreder kan tilkøbes. Pris 50-100 kr./stk. alt efter størrelse.

* Vandopløselige oliefarver.

Tidsrum:
Mandag-fredag kl. 10:00-16:00.
Der er morgenkaffe/-te hver dag kl. 09:45.
Derudover kan atelieret benyttes mandag-onsdag til kl. 18:00.

Mødetid 1. gang:
Mandag 24. juni 2024 kl. 09:30

Pris:
Kr. 3.975,- inkl. brug af materialer*, kaffe/te samt italiensk middag med vin torsdag aften.

Kursussted:
PS Art Gallery/PS Kunstskole
Mejlgade 16b st.
8000 Aarhus C

Underviser:
Peter Simonsen, billedkunstner/portrætmaler

Tilmelding

I tilfælde af problemer med 'Tilmeldingsformularen'.
Send i stedet SMS 2334 3298.

Området:

Galleriet og kunstskolen er beliggende i én af Aarhus’ ældste og meget maleriske baggårde med huse tilbage fra 1600-tallet. Området er Latinerkvarteret med hyggelige cafeer og restauranter ad libitum. Du kan ikke undgå at mærke historiens vingesus, når du går ind gennem porten og hen over de toppede brosten til det gule baghus med det grønne bindingsværk. Vi ligger et stenkast fra Domkirken og Havnen.

Forslag til overnatning:

Oversigt med hoteller, Bed & Breakfast m.m.

Kursusoversigt:

Alle kurser...
Sommerkurser...

Weekend malekursus i Aarhus med fokus på 'Det ekspressive maleri'. Kurset er for begyndere og øvede Malekursus - weekendkursus i ekspressivt maleri. Underviser er portrætmaler Peter Simonsen

FÅ TILSENDT KURSUSOVERSIGT 2024

Kurset tilpasses den enkeltes niveau.

Indsigt og redskaber.

Inspirerende undervisning.

Tid til dig.