Klassisk akademisk tegnesession: Tegn efter gipsafstøbninger
Lørdage
PS Kunstskole i Aarhus inviterer indenfor til en 4-timers tegnesession med rødder i historien. For begyndere, let øvede og øvede.
Datoer:
- 7/11 2026
- 30/1 2027
- 13/3 2027
[ Tilmelding nederst på siden ↓ ]
Om tegnesessionen:
Gipstegning (på engelsk kendt som 'cast drawing'). Vi genopliver ånden fra 1800-tallets traditionsrige kunstakademier i Paris, hvor studier af de gamle mestres tegninger og værker samt tegning efter tredimensionelle marmorfigurer og gipsafstøbninger var nogle af de grundlæggende discipliner på akademierne. Først når eleverne beherskede disse discipliner, fik eleverne lov til at tegne efter levende modeller.
Vi transformerer kunstskolen om til et klassisk tegnestudie og stiller lokaler samt et udvalg af vores skulpturer, buster og gipsafstøbninger til rådighed.
Uanset om du er begynder eller erfaren tegner, får du her de optimale rammer til fordybelse i proportioner, anatomi, lys og skygge. Du arbejder i dit eget tempo. Undervejs vil du have mulighed for at få professionel rådgivning og guidet instruktion.
Tegnesessionen giver mulighed for at øve:
- Klassisk akademisk tegning
- Iagttagelsestegning
- Sight-Size-metoden
- Valeur og formgivning (lys/skygge)
- Block-in teknikken
Motiverne vil være mastertegninger, klassiske gibsafstøbninger og marmorfigurer.
Niveau:
Begyndere, let øvede og øvede.
Rådgivning og guidet instruktion tilpasses den enkeltes niveau.
Antal deltagere:
Der er plads til 12-14 deltagere.
Materialer:
Vi stiller staffelier og tegneplader til rådighed.
Du medbringer selv tegnepapirer og tegnematerialer (f.eks. blyanter, kul, knetgummi eller kridt).
Tidspunkt:
Kl. 10:00-14:00
Mødetid:
Kl. 9:45
Pris:
Kr. 400,- (inkl. moms)
Inkl. rådgivning og guidet instruktion samt kaffe, te og kakao.
Under 30 år: Kr. 320,- (momsfritaget)
OBS! Nye momsregler for undervisning pr. 1. januar 2026:
Kursister, som er under 30 år, er momsfritaget. Kursister (privatpersoner), som har et erhvervsmæssigt formål med at følge undervisningen, er momsfritaget.
Kursussted:
PS Art Gallery/PS Kunstskole
Mejlgade 16b st.
8000 Aarhus C
Instruktør:
Jens-August Saustrup Hansen, tegner/maler og bachelor i kunsthistorie (BA)
Tilmelding
★ I tilfælde af problemer med 'Tilmeldingsknap'.
Send i stedet SMS 2334 3298.
Området:
Galleriet og kunstskolen er beliggende i én af Aarhus’ ældste og meget maleriske baggårde med huse tilbage fra 1600-tallet. Området er Latinerkvarteret med hyggelige cafeer og restauranter ad libitum. Du kan ikke undgå at mærke historiens vingesus, når du går ind gennem porten og hen over de toppede brosten til det gule baghus med det grønne bindingsværk. Vi ligger et stenkast fra Domkirken og Havnen.
Forslag til overnatning:
YouTube-kanal med GRATIS undervisningsvideoer m.m.

