Tegnekursus i Aarhus - portrættegning, weekendkursus hvor du lærer at tegne portrætter - for begyndere og let øvede

TEGNEKURSUS, Aarhus:
At tegne portræt I

Weekendkursus

Lær at tegne portrætter. Tegnekurset 'At tegne portræt I' er et weekendkursus, hvor du lærer at tegne portrætter i frihånd gennem inspirerende tegneundervisning. Vi lægger vægt på personlig udvikling og individuel vejledning. For begyndere og let øvede.

Kursusdatoer:

  • 6-7/12 2025
  • 7-8/2 2026
  • 2-3/5 2026
  • 5-6/12 2026

[ Tilmelding nederst på siden ]

Bestil kurser senest 31/12 2025 og spar momsen!

Nye EU-regler:

Fra 1. januar 2026 skal virksomheder opkræve moms på bl.a. undervisning på fritidsaktiviteter som fitness, yoga, dans, tegning, maling med mere. De nye regler omfatter personer, der er fyldt 30 år. Børn og unge (til og med 29 år), der deltager på fx tegnekurser og lign., er IKKE omfattet af de nye momsregler.

Skatteministeriet forventer at fremsætte et lovforslag om indførelse af et skattefradrag, der modsvarer momsen, i starten af 2026 med virkning fra indkomståret 2026.

Om kurset:

På denne weekends tegnekursus 'At tegne portræt I' begynder vi med de grundlæggende regler inden for portrættegning - afstande (proportioner), linjer og retning. Det er fundamentet for et hvert portræt. Henover weekenden bygger vi på med block-in teknik, hovedets flader, lys og skygge (formgivning) og at gengive et udtryk.

Kurset har fokus på:

  • De grundlæggende regler inden for portrættegning
  • Fra skitse til færdig tegning
  • Block-in teknikken
  • Tegneteknikker

Tegneøvelserne omfatter både den hurtige skitse med form og retning, hvor vi træner at se og formidle, det vi ser... og længerevarende studier, hvor vi træner i at aflæse ansigtets anatomi. Der vil være øvelser, hvor vi tegner hinanden og arbejder med delelementer som øjne, næse og mund.

Der bliver tid til fordybelse og arbejde mere detaljeret med lys og skygge, afprøve forskellige tegneteknikker som udtoning med tegnestub og building-up med kul/pastelkridt, hvor vi benytter fixativ til at lukke lagene og beskytte tegningen.

Vi benytter primært tegneredskaber som blyant (grafit), kul og pastelkridt.

Tegnekurset lægger vægt på den personlige udvikling. Kurset giver indsigt og redskaber, så du kan videreudvikle dine færdigheder og evner som tegner.

Tegnekurset foregår i Aarhus.

Niveau:
Begyndere og let øvede.
Undervisningen tilpasses den enkeltes niveau.

Antal deltagere:
Der er plads til 12 deltagere på holdet.

Materialer:
Brug af materialer* er gratis: Staffelier, tegneplader, tegnepapir, blyanter, tegnekridt, kul, grafit, viskelæder, knetgummi, tegnestubbe og blyantspidser samt evt. tusch, akvarelfarver og pensler.

Tidspunkt:
Kl. 10:00-16:00

Mødetid:
Kl. 09:45 (første dag)

Pris:
Kr. 1.450,- (inkl. brug af materialer* og kaffe/te/kakao).

Kursussted:
PS Art Gallery/PS Kunstskole
Mejlgade 16b st.
8000 Aarhus C

Underviser:
Peter Simonsen, billedkunstner/portrætmaler

Tilmelding

I tilfælde af problemer med 'Tilmeldingsformularen'.
Send i stedet SMS 2334 3298.

Området:

Galleriet og kunstskolen er beliggende i én af Aarhus’ ældste og meget maleriske baggårde med huse tilbage fra 1600-tallet. Området er Latinerkvarteret med hyggelige cafeer og restauranter ad libitum. Du kan ikke undgå at mærke historiens vingesus, når du går ind gennem porten og hen over de toppede brosten til det gule baghus med det grønne bindingsværk. Vi ligger et stenkast fra Domkirken og Havnen.

Forslag til overnatning:

Oversigt med hoteller, Bed & Breakfast m.m.

YouTube-kanal med GRATIS undervisningsvideoer m.m.

Tegnekursus i Aarhus hvor du lærer at tegne portrætter - weekendkursus for begyndere og let øvede

Portrættegnekursus i Aarhus med tegneundervisning af portrætkunstner Peter Simonsen

FÅ TILSENDT KURSUSOVERSIGT

Kurset tilpasses den enkeltes niveau.

Indsigt og redskaber.

Inspirerende undervisning.

Tid til dig.