Portrætmaleri af Elvis Presley fanart udstilling af portrætmaler Peter Simonsen

Portrætudstilling:
En hyldest til musikken Vol. 1

2/3-25/8 2018

Billedkunstner og portrætmaler Peter Simonsen

Forårets første kunstudstilling står i musikkens tegn og er portrætudstillingen 'En hyldest til musikken - VOL. 1'. Billedkunstner og portrætmaler Peter Simonsens personlige hyldest til nogle af de sangere og musikere, han har lyttet til i sit liv.

Udstillingens hovedværk, et meget stort portræt af Elvis Presley - The King of Rock & Roll - blev afsløret under ferniseringen af Mike Colin Andersen - Europas bedste Elvis Impersonator, der optrådte med et imponerende Elvis Show... OG sanger og sangskriver Arly Badstue fortolkede The Beatles, Leonard Cohen, Bob Dylan m.fl.

Kunstudstilling i Aarhus - Portrætudstilling af portrætmaler Peter Simonsen - En hyldest til musikken.

Kunstudstilling i Aarhus - Portrætudstilling af portrætmaler Peter Simonsen - En hyldest til musikken.

Portrætudstillingen er lidt en rejse ned ad memory lane begyndende med den tidlige hippikultur, flower power og rock-genren i 1960’erne og 70’erne... og med navne som Bob Dylan, Janis Joplin, Joe Cocker, Creedence Clearwater Revival samt Simon & Garfunkel. På rejsen møder du også nogle af de musikalske ikoner fra 80’erne og frem til i dag. Musikgenrerne spænder vidt og omfatter bl.a. jazz, country, rock, blues, klassisk og opera.

- Jeg husker ikke præcist, hvornår jeg købte min første single plade, men det har formodentlig været omkring 1969-70. En af mine første plader i det hele taget var med Elvis Presley - The King of Rock & Roll. "Kongen" lyttede jeg meget til. Kassettebåndoptageren blev også ofte benyttet - og især, når jeg tegnede "små mænd" på drengeværelset. Ud på de små nattetimer var det så radiostationen Radio Luxembourg, der tog over med tidens hotteste toner fra det store udland.

- Musikken har altid haft en plads i mit liv. Som skabende kunstner eller hvad man nu beskæftiger sig med kreativt, så kan musikken tage dig med ud på en “rejse”, som du ikke lige havde forudset, inden du gik i gang med penslerne. Jeg lavede for ikke så længe to billeder, hvor jeg egentlig blot startede med at teste nogle farver og teknikker af alt imens, klassiske toner flød fra højttalerne. Resultatet blev to vidt forskellige billeder, der gik i hver sin retning. Det ene blidt og i lyse farver, i det andet var der fuld knald på farver og bevægelse i penselføringen. Sådan kan musikken have indflydelse på resultatet - jeg tænker, at andre også har haft lignende oplevelser.

Kunstudstillingen viser portrætter af kendte sangere og musikere bl.a. Ella Fitzgerald maleri udført af portrætmaler Peter Simonsen

Kunstudstilling i Aarhus - Portrætudstilling af portrætmaler Peter Simonsen - En hyldest til musikken.

Fan art udstilling med portrætmalerier af Edith Piaf, Charsles Aznavour og Beth Hart skabt af portrætmaler Peter Simonsen

- I forhold til portrætterne, der udstilles... jamen, jeg lytter altid til den sanger eller musiker, jeg er i gang med at male. Jeg bliver helt klart inspireret af musikken, mens jeg maler. Alt flyder bedre - og jeg føler, at jeg kommer adskillige spadestik dybere i portrættet, når jeg lytter til musik under processen.

Kunstudstillingen omfatter blandt andet tegninger og malerier samt tidlige værker skabt tilbage i 1980'erne.

Portrætudstillingen kan ses frem til 25. august.

Galleriet har åbent:
Tirsdag-fredag kl. 11-17
Lørdag kl. 11-15

UDSTILLINGER/EVENTS:
Kalenderoversigt >>