Charles Bargue tegnekursus 'Cours de dessin' på PS Kunstskole i Aarhus. For let øvede og øvede

Charles Bargue tegnekursus 'Cours de dessin'

17.-20. februar 2022

4-dages kursus i klassisk tegning i vinterferien. På kurset 'Cours de dessin' får du mulighed for at arbejde med de samme metoder og teknikker, som blev udviklet i 1800-tallet af den franske kunstner Charles Bargue.

Om kurset:

Charles Bargues* ‘Cours de dessin’ (på dansk ‘tegnekursus’) blev udviklet i midten af 1800-tallet. Tegnekurset havde blandt til formål at undervise kunststuderende i datidens tegnemetoder og -teknikker. Tegnekurset blev typisk brugt af de studerende til at få adgang til kunstakademier, der fokuserede på klassisk realisme samt til at hæve en kunstners dygtighed.

Kursets emner:

  • Den akademiske tradition i 1800-tallet
  • Udvikling af personligt forløb
  • Principperne i klassisk tegning – afstande, linjer, flader og form
  • Iagttagelsestegning 1:1
  • Opmåling og iagttagelse
  • Valeur og formgivning
  • Nedbryde det komplekse til simple linjer
  • Block-in teknikken

Charles Bargues ’Cours de dessin’ tager dig gennem en trin-for-trin tegneproces, hvor du via øvelser lærer at opbygge din tegning først med meget simple linjer for til sidst at arbejde med formgivning med lys og skygge.

I løbet af de fire dage vil vi gradvist bevæge os fra enkle motiver til vanskeligere tegninger.

Motiverne vil være mastertegninger, akademiske figurtegninger, klassiske gibsafstøbninger, stilleben samt marmorfigurer og skulpturer.

Blandt nogle af verdenshistoriens helt store kunstnere, der har nærstuderet og fulgt Charles Bargues ‘Cours de dessin’, finder vi så kendte navne som Vincent van Gogh, Pablo Picasso og John Singer Sargent.

På kurset vil der både være fælles og individuel undervisning. Du får god tid til at fordybe dig og studere Charles Bargues klassiske tegneteknikker.

Vi vil primært anvende tegneredskaber som blyant, kul og knetgummi.

* Charles Bargue (1826-1883) udviklede i samarbejde med sin læremester Jean-Léon Gérôme (1824-1904) det klassiske tegnekursus 'Cours de dessin', som flere udenlandske kunstakademier og kunstnere den dag i dag stadig studerer og arbejder efter.

Tegnekurset 'Cours de dessin' foregår på PS Kunstskole i Aarhus.

Inkl. i kursusprisen er 1 æske Koh i Noor/Gioconda art sæt bestående af 10 dele (blyanter, kul, knetgummi, tegestub m.m.).

Niveau:
Let øvede og øvede.
Undervisningen tilpasses den enkeltes niveau.

Antal deltagere:
Der er plads til 10 deltagere på holdet.

Materialer:
Staffeli og tegneplade stilles gratis til rådighed på tegnekurserne.

Brug af øvrige materialer*:
Tegnepapir, blyanter, kul, grafit, viskelæder, knetgummi og tegnestub er inklusiv i prisen.

Tidsrum:
Torsdag-søndag kl. 10:00-16:00.
Der er morgenkaffe/-te hver dag kl. 09:45.

Mødetid:
Kl. 09:30 (første gang)

Pris:
Kr. 2.600,- (inkl. 1 æske Koh i Noor/Gioconda art sæt, brug af materialer*, kaffe og te).

Kursussted:
PS Art Gallery/PS Kunstskole
Mejlgade 16b st.
8000 Aarhus C

Underviser:
Peter Simonsen, billedkunstner/portrætmaler

Tilmelding

Husk venligst at oplyse navn, adresse og tlf., så vi kan oprette dig på kurset.

Charles Bargues ’Cours de dessin’. Tegneundervisning i klassiske tegneteknikker fra 1800-tallet Charles Bargues klassisk tegneundervisning af billedkunstner og tegner Peter Simonsen

Kurset tilpasses den enkeltes niveau.

Indsigt og redskaber.

Inspirerende undervisning.

Små hold, tid til dig.